Utroskab – Hvordan kommer I videre sammen?

Utroskab – Hvordan kommer I videre sammen?

Når utroskaben kommer frem, rammer den som regel som et chok. Tilliden knuses, følelserne vælter, og fremtiden ser pludselig usikker ud. Nogle par oplever det som et punktum, men det behøver det ikke være, for nogle bliver det et vendepunkt. Et smertefuldt wake-up call, der åbner døren for ærligl kommunikation, udvikling og genopbygning.

Hvad er utroskab egentilig?

Utroskaben kan være fysisk, følelsesmæssig eller begge dele. Det handler ofte om brud på den tillid og aftale, I har som par.
Uanset hvilken form, gør det ondt, og det kan give begge parter dybe sår.

Den svære samtale

Når utroskaben opdages, er reaktionen ofte præget af vrede, sorg og forvirring, når det første chok har lagt sig. Det vigtigste i den første fase er ærlighed. Den der har været utro, må tage ansvar og være villig til at svare på svære spørgsmål, og den der er blevet såret, må have plads til at udtrykke sine følelser – uden at blive dømt.

Kan tilliden genopbygges?

Ja, men det tager tid – og kræver at begge parter vil arbejde på det. Her er nogle vigtige punkter:

  • Tag ansvar: Den der har svigtet, må tage fuldt ansvar for sine handlinger – uden at give skylden videre.
  • Skab tryghed: Den sårede part har brug for tydelighed, ærlighed og handling, der viser vilje til at genopbygge tillid.
  • Søg professionel hjælp: Parterapi kan være afgørende for at skabe plads til sårbare samtaler og forståelse.
  • Forstå hvorfor det skete: Det handler ikke om at undskylde utroskaben – men om at forstå, hvad der i forholdet (eller i partneren) førte dertil.
  • Tag små skridt: Tillid genskabes ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver konsekvent adfærd, åbenhed og vilje til at investere i forholdet.

Nye begyndelser

For nogle betyder utroskab slutningen, men for andre bliver det mulighed for en ny begyndelse.
Ikke fordi man glemmer, men fordi man vælger at lære, vokse og bygge noget nyt sammen, hvilket betyder, at det ofte bliver et stærkere forhold, end tidligere, da man er meget bevidst om, hvad det ”nye forhold” skal bestå af.
Det er ikke en lige vej, at komme videre af efter utroskab, men det kan lade sig gøre, hvis kærligheden lever, og begge parter er villige til at gøre arbejdet.

Ved Højmosen 154, 2970 Hørsholm | Tel: (+45) 26204694 | Mail: kontakt@net-terapi.dk | Persondatapolitik