Når voksne børn bryder med deres familie
Der er i dag flere og flere voksne børn, der tager afstand fra – eller helt bryder med deres forældre.
Det er en smertefuld proces, der ofte har rødder i dybefølelsesmæssige sår og gentagne konflikter, og det er en meget vanskelig virkelighed de kommer til at stå i.
I terapi er det muligt, at arbejde med oplevelser, følelser og behov i et trygt rum – med eller uden kontakt til familien.
Hvorfor opstår bruddet?
Det kan være nogle centrale mekanismer, der fører til brud mellem voksne børn og deres forældre. Når de nære relationer ikke kan rumme autentiske følelser, grænser eller sårbarhed, opstår der ofte enten følelsesmæssig afstand eller konflikt. Gentagne mønstre af misforståelser, afvisning eller ubearbejdede barndomstraumer kan over tid føre til et brud, som føles nødvendigt for at beskytte sig selv.
Det voksne barns perspektiv
Hos det voksne barn kan der være et dybt behov for retten til at træffe egne beslutninger og følelsesmæssig anerkendelse – som ”hold mig, men lad mig være mig”
Hvis forældrene reagerer med kritik, skyldfølelse eller følelsesmæssig lukkethed, kan det opfattes som en umulig position: at vælge mellem sig selv og relationen. Mange voksne børn føler sig i denne situation skyldige, ambivalete og alene – også længe efter bruddet. Der er et tab, men også mulighed for ny vækst.
Terapeutisk støtte kan give nye muligheder
Vi arbejder ud fra et terapeutist program ”Hold meg, la meg være meg!” som er udviklet af Dr. Nancy og Paul Aikin, baseret på Sue Johnsons metode for Emotionsfokuseret Terapi. Du kan få hjælp til:
- At forstå og bearbejde de følelser, der ligger bag bruddet
- Skabe indre klarhed og tage vare på egne behov
- Arbejde med sorg og ambivalens – uden at presse dig til forsoning
- Forberede dig på en eventuel ny kontakt, hvis og når du er klar.
Hvis du er forælder til et voksent barn, der har trukket sig, kan terapi også være en mulighed for at forstå bruddet. Bearbejde din sorg og få støtte til at genskabe en tryg kontakt, hvis det bliver muligt.
Ved Højmosen 154, 2970 Hørsholm | Tel: (+45) 26204694 | Mail: kontakt@net-terapi.dk | Persondatapolitik
